Organisk psykoterapi tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og psyke. I vores fortravlede hverdag glemmer vi ofte at få trukket vejret helt ned i maven, der hvor alle følelserne sidder. Når du sidder sammen med mig, vil du opleve, at jeg ofte vil bede dig om at trække vejret helt ned i maven for at skabe adgang til de gemte eller glemte følelser.

I mit arbejde sammen med dig, vil jeg tage udgangspunkt i din krops signaler, såvel som i det, du fortæller mig, Samspillet mellem din krop og din psyke er den balance, vi sammen skal genskabe, så du lærer at være tro imod dig selv, dine behov og dine drømme for dit liv.


Oprindeligt er jeg uddannet social- og sundhedsassistent med den etårige efteruddannelse i neuropædagogik.

Mennesket har altid interesseret mig, og nysgerrigheden har drevet mig til først at uddanne mig til zoneterapeut siden hen til organisk psykoterapeut. Mine mange kompetencer og min livserfaring bruger jeg aktivt i mit arbejde for at hjælpe dig ud af vildnisset og frem i lyset, så du kan sænke skuldrene igen.


Jeg bruger meget tid i naturen og finder ro og inspiration i omgivelserne, og de små detaljer i naturen fylder mig med ydmyghed og taknemmelighed. Den samme ydmyghed oplever jeg, når jeg sidder med dig, og vi sammen finder frem til din mentale balance.